Websitet anvender cookies. Læs mere... 
Vis siden i mobilvisning
 

Træsorter 

Eg

Egetræ er et hårdt, sejt og slidstærk træ, det arbejder kun lidt, hvilket i forbindelse med dets flotte udseende har gjort det til en af de mest foretrukne træsorter. Eg er blevet brugt til alt fra bygningstømmer og skibsskrog til møbler og billedskæringer.

Nyt egetræ er lyst, lidt gulbrunt med tydelige årringe. Egetræ er rigt på garvesyre, som i forbindelse med luftens indhold af ammoniak omdannes til et brunligt farvestof, hvorfor gammelt egetræ som reget bliver mørkebrunt. Det er indholdet af garvesyre, som beskytter egetræet mod borende insekter. Men efterhånden som garvesyren omdannes mister træet efterhånden denne modstandskraft

Bøg

Bøgetræ er et hårdt træ med en ensartet struktur, det er bekvemt at forarbejde og har en fin overflade, men desværre har bøgetræ en tendens til skørhed. Bøgetræ bliver også angrebet af mange borende insekter, så i ældre tid har anvendelsen af bøgetræ til møbler og bygningsdele været ret begrænset, da man ikke havde så gode muligheder for at beskytte og imprægnere træet. Bøg har dog i nogen grad været anvendt til stole og forskellige småmøbler. Desuden har det været brugt til geværskæfter og til legetøj.

Bøgetræ er svagt rødlidt eller gulligt.

Ask

Asketræ er et hårdt, elastisk og bøjeligt træ. Det har derfor været anvendt meget til ting, hvor træet kunnet arbejde f.eks hestekøretøjer, hjul, bødkerarbejder, årer osv. Asketræ har også været anvendt som møbeltræ.

Asketræ er meget lyst næsten hvidt, når træet bliver ældre antager det imidlertid en gråhvid til brunlig tone. Orientalsk ask med rødbrunt ved importeredes i 17- og 1800-tallet til Europa, hvor det blev anvendt til finering af bedre møbler

Fyr

Fyrretræ er meget udbredt og især anvendt som bygningstømmer. Fyrretræ er det mest udbredte bygningstømmer overhovedet. Det har imidlertid også blevet anvendt meget til møbler, husgeråd og mangfoldige andre nyttegenstande. I de finere møbler har det været anvendt som blindtræ under ædeltræsfinér, men langt de fleste fyrretræsmøbler er malede.

Nyt fyrretræ er lyst, men med tiden får træet en køn gullig kulør med fremtrædende årringe. Hos bønderne har man undertiden forstået at værdsætte fyrretræets struktur og har ladet træet stå umalet.

Elm

Elmetræ har et smukt mønster og et flot spil. Nyt elmetræ er lyst, men træet bliver hurtigt mørkere og antager en fra lys gyldenbrun til mørkebrun farve. Elmetræet har markante årringe.

Elmetræ har været anvendt til møbler, mest bordplader, kister, kommoder, stole og billedskærerarbejder. Desuden har det i stort omfang været anvendt til finér, da det har et smukt mønster og et fint spil. Overfladen kan dog være noget vanskelig, da den som regel er fuld af småbitte huller, der ikke passer sig til de finere møbler.

El

Elletræ, hovedsagelig rødel, er et blødt og let materiale, som er let at forarbejde. Da træet stort set ikke svinder, har det været udbredt til drejer- og modelarbejder. Nyt elletræ er hvidgult, men på grund af luftens påvirkning bliver det hurtigt rødligt. Efterhånden bliver farven blegere og går over i det rødligtbruge.

Tidligere var det et yndet møbeltræ og det blev især brugt til finér på grund af dets flammede, krusede og nistrede masurknuder. Især i Skandinavien findes mange smukke barok- og rokokomøbler med masurfinér af elletræ.

Nød

Ved nøddetræ tænker man næsten altid på valnøddetræ. Valnøddetræ er et rigtig godt møbeltræ og det er også meget anvendelig som billedskærermateriale. Det er desuden brugt til mange drejerarbejder og til forskelligt husgeråd.

Valnøddetræ er brunt eller gråt og kendetegnet ved at det gennemkrydses af årer med en meget varierende ofte krøllet tegning. Klima og grobund har stor indflydelse på træets struktur og farvetone. Fransk valnød er grålig og ensartet, italiensk valnød er brunlig med en stærkere figurtegning, kaukasisk valnød er meget mørkåret og masuragtigt uroligt i tegningen, persisk valnød har tynde årer med et livligt forløb og en grålig farve.